For a better experience please change your browser to CHROME, FIREFOX, OPERA or Internet Explorer.
5 grunde til at købe en brugt brudekjole

5 grunde til at købe en brugt brudekjole

Næsten alle kommende brude har gjort sig mange tanker om hvordan deres brudekjole skal se ud, disse tanker og drømme er endda for mange også gået i gang langt før de sagde ja til deres store kærlighed, og begyndte på bryllupsplanlægningen.

Man ser frem til at prøve en masse smukke hvide kjoler, og man kan næsten høre hvordan ens følge siger ”aawww hvor er du smuk” når du kommer ud fra prøverummet – og dette behøver du heller ikke at gå glip af, det er kun en god ting at prøve en masse forskellige kjoler, så man er sikker på hvad der sidder godt på din krop, og hvad præcis du egentlig er ude efter.

Men i stedet for at købe en splinterny kjole, som du højst sandsynligt kun kommer til at have på én gang, i ca. 12 timer, hvorfor så ikke købe en brugt brudekjole, som kun har været brugt denne ene gang, og som man selvfølgelig kan få professionelt renset, så ingen kan se det er en brugt kjole?
Om det er en ny eller brugt kjole – så vil du uden tvivl stråle som en ægte brud på sin bryllupsdag.

Herunder kan du læse om 5 gode grunde til at købe en brugt brudekjole.

 

Spar penge
Du spare selvfølgelig penge på at købe en brugt brudekjole, så hvis der er andre ting såsom musik eller mad, som er vigtigere for dig/jer i forhold til jeres bryllup, og derved har fået en større del af budgettet, er det at købe en brugt brudekjole en rigtig god måde at spare lidt penge på.
Det kan også være at du er faldet for en dyr designerkjole, men simpelthen ikke har råd til at købe den fra ny af, men ved at købe den fra brugt af, er denne drøm pludselig ikke udelukket længere.

 

Kort leveringstid
I mange brudekjolebutikker, anbefales det at man køber sin kjole minimum 6 måneder før den skal bruges. Hvis du ikke har været ude i så god tid, eller måske har planner om en kort forlovelse, så kan det være en fordel at købe en brugt brudekjole, som du kan få med hjem samme dag.

 

Udgået model
Hvis du har siddet og kigget magasiner og nettet tyndt efter jagten på din drømme brudekjole, og du så endelig finder den, hvorefter du finder ud af det er en ”gammel” udgået model fra sidste år, som butikkerne ikke sælger længere, kan du muligvis være heldig at en anden brud har haft denne kjole på til sit bryllup (i 12 timer), og nu sælger den igen.

 

Unik kjole
Det kan være frustrerende ikke at kunne finde den ene brudekjole som du drømmer om, og som passer perfekt til dig.
Derfor er der også mange der vælger at få skræddersyet sin brudekjole – for at spare nogle penge, kan du med stor fordel købe en brugt brudekjole som har potentiale til at blive din drømmekjole blot med lidt hjælp fra en skrædder, eller en anden person som er god med en nål og tråd.

 

Skån Miljøet
Produktion af brudekjoler belaster miljøet, som så meget andet – så ved at købe og genbruge en brudekjole, gør man en god gerning for miljøet.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top